Danskkurser på KU

Danskkurser på KU Campus for ansatte ved Københavns Universitet

Vores danskkurser på KU er tilrettelagt efter Danskuddannelse 3, som består af i alt 5 + 1 moduler. Undervisningen er struktureret, så du trin for trin opbygger dine danskkundskaber og bliver mere tryg ved at bruge sproget i både studie- og hverdagslivet i Danmark. Hvert modul afsluttes med en modultest, så du løbende kan følge din udvikling og gå videre til næste niveau. Kurserne følger Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR), som er den internationale standard for sprogniveauer.

Hvis du gennemfører alle moduler, kan du afslutte forløbet med Prøve i Dansk 3 (PD3), som er en officielt anerkendt danskprøve og et værdifuldt bevis på dine danskkundskaber.

Vi tilbyder aftenkurser med undervisning én gang om ugen, så du kan udvikle dine danskkundskaber samtidig med, at du passer dit arbejde på Københavns Universitet.

Gratis Danskuddannelse

Hvem kan deltage i gratis danskkurser på KU Campus?

Alle internationale ansatte på Københavns Universitet kan få gratis danskundervisning, hvis de opfylder følgende krav:

  • Er fyldt 18 år

  • Har et dansk CPR-nummer

  • Har boet i Danmark i mindre end 5 år

  • Betaler et depositum på 2.000 kr.

Undervisningen foregår på hold med andre KU-ansatte på samme niveau som dig. Din underviser har solid erfaring med at undervise højtuddannede i dansk som andetsprog. Du bliver introduceret til grundlæggende dansk grammatik, udtale, ordforråd og kultur.

Kurserne tager udgangspunkt i din hverdag i Danmark, så du hurtigt bliver klædt på til at bruge dansk – både på arbejdet og i fritiden.

 

Depositum

Du har som udgangspunkt ret til gratis Danskuddannelse i de første 5 år af dit ophold i Danmark, forudsat at du har/får et dansk CPR nummer. Du skal dog betale et depositum på 2.000,- kr. før du kan starte. Du kan få dit depositum tilbagebetalt eller overført til næste modul, hvis du består modultesten inden for den fastsatte tidsramme. Består du ikke inden tidsfristen eller vælger du at stoppe midt i kurset, mister du depositummet og skal betale et nyt depositum på 2000,- kr., hvis du ønsker at fortsætte til næste modul.

Læs mere om Regler for Danskuddannelse og betaling af depositum.

Læs mere - og tilmeld dig et danskkursus på KU her

Kontakt

Pernille Egebæk Vadstrup

KU-koordinator

ku@speakspeak.dk

Du er meget velkommen til at kontakte vores KU-koordinator, hvis du ønsker at vide mere om vores danskkurser på KU.